Bæredygtighed og miljø lyder måske ikke særlig frækt, men en folder fra DTU afslører noget ganske andet.

En studenterkonference for kommende ingeniører om bæredygtighed og miljø på Danmarks Tekniske Universitet. Ja, det lyder måske lidt tørt og kedeligt, men det var langt fra tilfældet.

For midt i folderen om de mange grønne projekter, der skulle præsenteres til den årlige 'Grøn Dyst', der fandt sted 26. juni i år, er flere studerende faldet over et link, der ikke har meget med bæredygtighed at gøre, men som omvendt heller ikke er spor tørt...

Linket leder nemlig til en 'naturfilm' - men ikke af den slags, der må forventes at kunne vises til en videnskabelig konference. Se folderen via linket her.

Mon ikke, der sidder en redaktør med ører, der er mere røde end grønne?