Det er tvivlsomt, at neandertalerne fik børn med moderne mennesker. Ny forskning kan rykke deres uddøen tilbage.
Ny datering af gamle spanske knoglefund tyder på, at neandertalerne uddøde mange tusinde år før hidtil antaget. Det sår yderligere tvivl om teorien om, at neandertalere og moderne mennesker beboede samtidig i det sydlige Spanien og at vi parrede os med hinanden.
- Jo længere tilbage vi får rykket tidspunktet for deres uddøen, jo kortere bliver overlappet mellem moderne mennesker og neandertalerne. Og des mindre bliver sandsynligheden så også for, at vi nåede at have masser af sex med dem, siger Eske Willerslev, professor ved Grundforskningscenter for Geogenetik på Københavns Universitet.
Han understreger, at nydatering af knoglefundene ikke lukker debatten om samkvem mellem neandertalere og moderne mennesker.
Neandertalerne levede i Europa, lang tid før vores direkte forfædre ankom fra Afrika. Den sidste neandertaler menes at være døde for under 30.000 år siden, og de sidste grupper menes at have boet på den iberiske halvø.
Det er den datering og placering, som nye undersøgelser nu sår tvivl om.
Et internationalt hold af forskere har gennemgået karbondateringen af en række knoglefund på den Iberiske Halvø, og de har fundet fejl i stort set alle beregningerne. Det yngste fund i undersøgelsen var tidligere målt til at være 36.000 år gammelt. Efter den grundige gennemgang menes det fund nu snarere at være 46.000 år gammelt. Andre fund rykkes tilbage til før 50.000 år, som er grænsen for, hvornår Kulstof14-metoden kan bruges. De fleste af fundene viser sig slet ikke at kunne dateres nøjagtigt, fordi der er for mange fejl og mangler omkring målingerne, som blandt andet har undladt at tage højde for forurening med nyere kulstofkilder.
- Indtil nye dateringer er foretaget med mere omhyggelige metoder, må vi antage at kulstofdateringerne for denne region er unøjagtige, skriver forskerne i resumeet af den videnskabelige artikel.
- Beviserne for sen overlevelse af neandertalere på den sydlige iberiske halvø er begrænset til ét muligt sted, Cueva Antón, og vi må overveje alternative modeller for menneskelig beboelse i regionen.
Moderne mennesker har et par procents arvemasse tilfælles med neandertalerne, og det er en meget populær teori, at det er resultater af vores forfædre parringer med slægtningene med de mere fremstående kæber og en mindre udviklet brug af redskaber.
Den fælles DNA behøver dog ikke være nedarvet direkte fra neandertalerne til os. Det kan også være en fælles arv fra neandertalerne og vores forfædre i Afrika.
- Hvis vi vil opklare, om vores forfædre havde sex sig med neandertalerne, er det ikke nok at kigge på nutidige mennesker. Vi skal tilbage og se på DNA fra de første mennesker i Europa. Hvis ens mor eller oldemor var neandertaler, vil signalet være langt kraftigere end det er nu her 30-40.000 år senere, hvor sporene næsten er udvaskede og signalet er utroligt svagt, siger Eske Willerslev
Han er ikke direkte involveret i den forskning, som nu formentlig rykker neandertalernes uddøen 10.000 år tilbage i tiden.
Den videnskabelige artikel med gennemgangen af dateringer er offentliggjort i tidsskriftet for det amerikanske videnskabernes akademi, PNAS, Proceedings of the National Academy of Sciences.
De nye målinger er ikke endelige, og selvom de yngste fund i Spanien virkelig er meget ældre end antaget, beviser det naturligvis ikke, at neandertalerne uddøde tidligere. Så er der bare ikke længere bevis for deres overlevelse eller for at de levede samtidig med de moderne mennesker, der rykkede ind på den iberiske halvø.
Nye målemetoder, som ikke forlader sig på henfald af kulstof14, kan inden for de næste årtier give mere nøjagtige dateringer af de samme fund.
