De mandlige roere fra det engelske University of Warwick Rowing Club står ikke i skyggen af deres kvindelige kolleger.

De unge roere har nemlig for femte år i træk smidt tøjet og stillet op til en nøgen-kalender. Hvor kvinderne har doneret fortjenesten til Macmillan Cancer Research, er mændenes formål at bekæmpe homofobi.

Kalenderne så første gang dagens lys i 2009, og siden da er billederne, hvor meget lidt er overladt til fantasien, blevet voldsomt populære. Sidste år tog det kun et par dage, før kalenderen var fuldstændig udsolgt til ivrige købere i over 40 lande. Det er fotograf Angus Malcolm, som står bag billederne og en video, som du kan se et klip fra her.