Video: National Geographic.

'Den farligste klatretur nogensinde.'

National Geographic lægger ikke fingre imellem, når de beskriver den bedrift, den amerikanske klatre Alex Honnold begik i begyndelsen af denne uge.

Den 31-årige amerikanske klatrer forcerede nemlig forleden fjeldsiden 'El Capitan' i nationalparken Yosemite i Calinfornien.

Og ikke nok med, at det gik 900 meter direkte opad. Han besteg også væggen uden line eller andet sikkerhedsudstyr. Det er han den første nogensinde, der har gjort. En bedrift, som selv erfarne bjergbestigere tidligere har betragtet som umulig.

Det tog ham næsten fire timer at nå op, men forud ligger over ti års træning og klatreture i bjerge og klipper over hele verden.

Alex Honnold efter klatreturen.
Alex Honnold efter klatreturen. Foto: National Geographic
Vis mere

'El Capitan' betegnes som den farligste klippe på jorden med knap en kilometers lodret stigning. Og Alex Honnold er den første, der klatre op af den uden sikkerhedsudstyr - eller 'free soloing', som det også kaldes.

Der var kun et filmhold fra National Geographic, der vidste, at Alex Honnold ville gøre forsøget. Klatreturen var blevet holdt hemmelig af sikkerhedshensyn.