Man kan sige meget om nordmænd, men mærkelige er de til tider.

Tag nu deres tv-vaner. Som lige nu afslører, at en af de største seer succeser i nyere tid er en 9 timers strikke-konkurrence!

Konceptet kaldes slow tv - altså langsomt tv - og er de seneste år blev et gigantisk hit i Norge, hvor befolkningen har siddet klinet til tv-skærmen for at se en 7 1/2 time tog tur og 134 timers færgefart, som blev set af 3 mio. nordmænd.

Og fredag aften handlede det altså om noget så gammeldags som strikning.

Fænomenet har vakt så stor opsigt i USA, at en tv-station ifølge deadline.com nu har købt det, så også amerikanske tv-seere kan nyde godt af det langsomme tv.

Herhjemme er TV 2 kanalen 'Fri' løseligt baseret på samme koncept om langsommelighed, og så har vi selvfølgelig gode, gamle Søren Ryge og hans haveprogrammer.