I Nordkorea tvinger man dyr til de tarveligste 'tricks'.

Bjørne og bavianer, der står på rulleskøjter og optræder som små levende mennesker, er en realitet i Nordkorea.

I et cirkus i Pyongyang ser man, hvordan bjørne og bavianer på en uhyggelig menneskeagtig måde formår at adlyde trænerne og lave helt utrolige kunstner.




En vestlig turist har i al hemmelighed filmet showet, hvor dyrene bliver tvunget til at optræde op til tre gange hver eneste dag. På videoen kan man se hvordan dyrene mishandles i typer af shows, der for mange år siden blev forbudt i den vestlige verden.

Bjørnene tvinges til at hoppe og danse i fjollede kostumer og de små bavianer kører på rulleskøjter og spiller basket-ball.

Billetter til showet koster op til 150 kr., og det er dyrt sammenlignet med gennemsnitslønnen for en nordkoreaner, der ligger på ca. 250 kr.. Det betyder at det kun er de allerrigeste i det kommunistiske land, der har råd til biletter. Det er typisk højt stillede militærfolk, og det er også dem der fylder salen i videoen.

Bjørnene bliver fanget i skove i landet og derefter bliver de trænet op til at optræde.

Dyrerettighedsorganisationer verden over raser over filmen.

- Der er ikke noget sjovt ved at rive dyr ud af deres eget miljø kort efter fødslen og tvinge dem til at lave dumme tricks. Disse sociale dyr kommer til at lide af ensomhed og depression, når de er isoleret fra andre dyr, fortæller en talsperson fra PETA til den engelske avis dailymail.co.uk

- Mange bjørneunger dør, inden de når at blive trænet op. Det gør de på grund af stress og forfærdelig transport og tørst. Disse former for dyre-shows er forældede og hører ikke til i et civiliseret samfund.

Se videoen her: