Da 92-årige Howard skal tage afsked med sin døende hustru, Laura, viser han hende en rørende gestus, som kalder tårerne frem.

Mange af os lover hinanden at elske og ære, indtil døden skiller os ad. En del må give op, før de når så langt, men det ældre ægtepar i denne video har fundet opskriften på livslang kærlighed.

De har været gift i 73 år, men nu er tiden kommet, hvor de skal skilles:

93-årige Laura er døende og indlagt på hospice, og som en sidste gestus til hende synger hendes mand Howard den sang, som de to har kaldt deres gennem hele deres ægteskab.

Da Howard for mange år siden drog af sted for at kæmpe i Anden Verdenskrig, sang Laura 'You’ll Never Know This’ af Engelbert Humperdinck for ham.

Nu ligger hun blind, svag og hjælpeløs lænket til en seng, men da familien begynder at spille yndlingsnummeret, begynder hun at synge. Hun går dog hurtigt i stå i en linje, hvorefter Howard fortsætter med at synge.

‘You outta know, for haven’t I told you’, starter Laura… ‘soooo a million or more times’, afslutter Haward.

Videoen, der går lige i hjertet: Gommen havde ventet et klassisk kirkebryllup, men så overraskede bruden

Deres barnebarn har fanget øjeblikket og lagt det på You Tube, hvor det i løbet af ingen tid er blevet set af tusindvis af brugere.