På sitet omtaler skribenten Morten Egtved ligefrem uvanerne som syndromer. Der er nemlig en række klassiske fejl, som går igen, når der afholdes hundeskole, forklarer han.
- Vi har holdt hundeskole i 25 år, og det sker aldrig, at vi ikke er nødt til at arbejde med at fjerne disse uvaner, forklarer han til BT.
Syndromerne er beskrevet med et glimt i øjet, men er ment alvorligt nok alligevel.
- Artiklen er skrevet med en humoristisk tone, for at den skal have større effekt på hundeejerne, som læser den, og det har fungeret fint, siger Morten Egtved.
Både hundeejerne selv og deres omgangskreds kan derfor have godt af at lære om de forskellige typer fra artiklen. Her er de korte gengivelser:Egernsyndromet: Syndromet udarter sig ved, at hundeejeren tilsyneladende har en sygelig trang til hele tiden at sige smaskelyde til hunden for at få den til at følge med. At sige smaskelyde til hunden hele tiden, når den er uopmærksom, kan lyde uskyldigt, men mange hunde lærer at blive kronisk uopmærksomme som følge af sådan træning. De færreste hundeejere er klar over, at de smasker så meget, som de faktisk gør, og hvis de bliver gjort opmærksom på den høje smaskefrekvens, bliver de fleste så flove, at de holder op af sig selv.
Mobiltelefonsyndromet: Hvis symptomer på egernsyndromet ikke bliver opdaget og kureret tidligt, risikerer man, at det udvikler sig til det endnu mere alvorlige mobiltelefonsyndrom. Det udarter sig ved, at hundeejerern gentagne gange råber "hallo" til hunden for at få opmærksomhed. Feltstudier har vist, at lidelsen er svært udbredt blandt retriever-ejere, uden at der er nogen forklaring på hvorfor. Lidelsen kureres, i lighed med egernsyndromet, ved at hundeejeren først gøres opmærksom på, hvor latterligt det ser ud, når han eller hun råber "Hallo " ind i øret på sin hund.
Hjerteinfarktsyndromet: Hjerteinfarktsyndromet rammer næsten 80% af alle hundeejere. Lidelsen viser sig ved, at hundeejeren tilsyneladende har et kronisk behov for at tage sig til brystet, når han/hun træner sin hund. Ofte kombineres denne mærkelige håndstilling med at hundeejeren holder en tennisbold eller godbid i hånden foran brystet. Denne tilstand er ikke så alvorlig for hundeejeren selv, som den ser ud til, men en farlig bivirkning for hunden er, at den kun gider at følge med, så længe hundeejeren holder bolden/godbidden synligt i hånden foran brystet. Lidelsen kureres ved at hundeejeren lærer at gemme belønningen væk i lommen indtil hunden faktisk skal have belønningen. De fleste hundeejere forstår ræsonnementet , når de hører, at de er i fare for at måtte gå med hånden som Napoleon resten af livet.
Hekseskudsyndromet: Hundeejere som er ramt af denne lidelse, er lette at genkende på, at de konstant står eller går med foroverbøjet ryg/nakke og nedstirrer deres hund. Lidelsen bør behandles på et tidligt stadium for at forhindre, at tilstanden bliver kronisk. Hundene bliver hurtigt afhængige af, at ejeren bøjer sig ned på denne måde, og ejeren risikerer dermed at måtte gå sådan resten af livet. Noget som faktisk kan resultere i ÆGTE hekseskud!.
Kængurusyndromet: I de seneste år er det blevet mere og mere almindeligt at se hundeejere, som går med grimme store tasker i forskellige farver og udførelser, hvor godbidderne opbevares under træning. De fleste kursuselever, som rammes af dette syndrom, kommer på bedre tanker, når de indser, at det er upraktisk med en hund, som kun er lydig, når ejeren går rundt med en kængurulomme på maven.
