Hot ser hun ud, som hun poserer der i bikini. Faktisk lidt for hot. For da skoleinspektøren på Martin Country High School i Florida blev opmærksom på billederne, blev kvinden på billedet bedt om at fratræde sin stilling

Det skriver Huffington Post.

26-årige Oliva Sprauer, der arbejdede som engelsklærer på skolen, tog chancen og fik taget en række sexede billeder under modelnavnet Victoria James. En chance, der dog blev dyr, selvom Sprauer kendte til risikoen.

- Mange lærere bliver fyret og bedt om at fratræde sin stilling for de samme ting, som jeg gjorde. Jeg vidste, jeg ikke ville arbejde der næste år, da jeg vil tage en kandidat. Så jeg håbede bare at beholde mit job til slutningen af året. Så ville jeg blive glad, siger Sprauer til Huffington Post.

Carly McKinney 1

Desværre blev det ikke helt sådan for Sprauer, der startede som lærer tilbage i 2011. 29. april blev hun nemlig kaldt ind på inspektør Alfred Fabrizio's kontor, hvor han viste Sprauer et af modelbillederne. Da hun bekræftede, at det var hende, blev hun bedt om at fratræde samme dag.

- Jeg føler, at det ville være godt for mine elever, at jeg havde afsluttet året med dem. De stolede på mig, og de gjorde mig glad, så ud fra det synspunkt er det vemodigt, siger Sprauer.

Skolen vil kun bekræfte, at Sprauer, der underviste første- og andenårselever, ikke længere er en del af staben. På trods af det agter Sprauer stadig at dukke op til sine elevers graduering.

- De er glade for mig. De ved, jeg elsker dem, siger Sprauer.