Billedet af en hotelgæst, der har en samtale med en receptionist, mens det ligner, at personen står uden bukser på, har delt internettet i to.

Står personen i bar røv, eller har han/hun et par rigtig tynde hudfarvede leggins på?

Det spørgsmål har skabt en heftig debat på Facebook, hvor billedet er lagt op med teksten: ‘Skriv en billedtekst til det her’.

Nogle af brugerne på Facebook er overbeviste om, at gæsten er ved at tjekke ind uden bukser på, og nogle påstår, at personen også har droppet skoene.

Andre kommer med kommentarer om, at personen måske har glemt sin nøgle i bukserne og derfor står ved receptionen for at få hjælp til at komme ud af den uheldige situation.

Der er dog også en del brugere, der mener, at gæsten ganske enkelt har investeret i et par hudfarvede leggins, som måske er en kende for naturlige.

Foto: Facebook
Vis mere

Om hotelgæsten i virkeligheden har iført sig nogle hudfarvede leggins, eller om personen står halvnøgen melder historien ikke noget om. Så diskussionen fortsætter.