Lyt til artiklen

Nogle mennesker vil nok tvivle på, at følgende historie er sand. Men Arne-Harder er parat til at sværge på, at det han oplevede i sin nabos have i 1956 var virkelighed og ikke fantasi.

I 54 år har den tidligere officer holdt historien for sig selv af frygt for at blive til grin. Men nu fortæller han for første gang det hele i en ny bog.
 
Arne-Harder var 10 år gammel og legede cowboys og indianere i sin forældres baghave, da noget utroligt indtraf. Han havde gemt sig i sin hule for at falde fjenden i baghold, da han hørte nogle stemmer inde fra nabohaven. De talte på et sprog, der mindede om en blanding mellem koreansk og japansk. Da han så, hvor stemmerne kom fra, troede han ikke sine egne øjne.

- Der stod tre rumvæsner inde i haven. De var et hoved lavere end mig og helt grå i huden. De samlede hindbær, stikkelsbær, ribs og brombær, fortæller Arne-Harder, som i dag er 64 år gammel.
 

 


-  Jeg følte mig meget tryg sammen med ham. Jeg vidste, at han ikke ville gøre mig noget. Da de var løbet væk, var det lige som om jeg vågnede op. Det var tusmørke og jeg frøs og var meget bange, fortæller Arne-Harder.
  
I dagene og månederne efter skrev han sine oplevelser ned i kladdehæfter og på små lapper papir, som han gemte i en skotøjsæske. Først nu - over 54 år efter - har han valgt at offentliggøre hele sin historie i bogen 'UFO kontakt - af første, anden, tredje og fjerde grad!', der udkommer på forlaget JB Historie.
 

Kan du forstå, hvis der er noget som tvivler på, at din historie er sand?  - Ja, men det er den. Jeg lægger hovedet på blokken. Min bog er ikke fiktion. Det er alt sammen sandt.