En parfumeproducent i Gaza-striben har skabt en vaskeægte sællert i kølvandet på seneste måneds stridigheder med Israel.

Den citronduftende parfume er blevet opkaldt efter de raketter, som palæstinenserne sendte mod Israel, M75, og det har for alvor sat gang i salget.

- Folk er meget stolte af, at vi var i stand til at ramme Tel Aviv og Jerusalem med M75-raketten, og navnet er meget omtalt og elsket af befolkningen, siger ejeren af parfumefirmaet, Shadi Adwan, ifølge Huffington Post til AFP.

Over for den arabiske nyhedsside nuqudy.com beskriver han duften som 'behagelig og tiltrækkende, ligesom den palæstinensiske modstandsbevægelses raketter, især M75'.

BNB