Det kunne være endt i ren katastrofe, da en Airbus A380 forleden blev ramt af lyn, mens flyet lagde an til landing i Heathrow Lufthavn i London.

Men heldigvis kunne det store passagerfly fra Dubai holde til naturens rasen, og flyet, der havde 500 personer om bord, landede kort tid efter sikkert i lufthavnen uden en skramme. Det skriver Daily Mail.

David Learmount, der er redaktør på flyvemagasinet Flightglobal er ikke overrasket over, at lynet valgte at slå ned i det tonstunge fly.



- Fly bliver ramt af lynet flere gange om året. De fungerer som en lynafleder. Det kan se meget dramatisk ud, men det behøver ikke få nogen indflydelse, siger han til Daily Mail.



Fly er nemlig bygget, så de kan modstå at blive ramt af eventuelle lyn. For eksempel indeholder flyene metal, som virker som lynafledere, hvis uheldet skulle være ude.

- Hvis flyet ikke indeholdt metal, kunne det eksplodere, når det blev ramt, siger Learmount.



Se videoen, hvor flyet bliver ramt her: