En kræftramt fem-årig pige fik sit vel nok livs overraskelse, da hun kom ud at ride på en enhjørning.

Amerikanske Lily Raffray blev i august diagnoceret med kræft på stadie et. Hun har siden været igennem et otte uger langt kemoforløb for at komme sin kræft i lymfeknuderne til livs, og det eneste hun ønskede sig var at ride på en enhjørning, fortæller ABC News.

Som afslutning på forløbet afholdt børnehospitalet 'Our Lady of the Lake Children’s Hospital' derfor en lille komsammen for den lille pige. Her overraskede sygeplejersker Lily Raffray med det savnomspundne fabeldyr. Den lille pige, der var iført lyserød kjole og en blomsterkrans i håret var først lidt nervøs, men efter hendes mor og 'enhjørningens' ejer fik overbevist den lille pige om, at hun kunne ride på det magiske dyr, var Lily Raffray ét stort smil.

- Hun gik direkte op til hesten og var som fortryllet, fortæller Lilys mor, Juliet Raffray om sin datter, der elsker historier om prinsesser og enhjørninge.

Den fem-årige pige får i slutningen af måneden at vide, om hun er sluppet helt af med sin kræft.