Menopausen er evolutionens svar på at mænd fortrækker unge kvinder. Altså fortidsmænd.
Der er mange hypoteser om overgangsalderen, men canadiske forskere mener nu at have fundet forklaringen: I løbet af vores biologiske fortid er ældre kvinder blevet ufrugtbare, fordi mænd alligevel ikke vil have børn med dem.
- Vores første antagelse er, at menneskets parring ikke er tilfældigt fordelt på alder, men at mænd i alle aldre foretrækker yngre kvinder. Hvis hovedparten af pardannelserne sker med yngre kvinder, vil mutationer der skader ældre kvinders fertilitet akkumuleres, fordi der ikke er et naturligt selektionspres på at bevare fertiliteten, siger evoltionsbiolog ved McMaster Universitetet i Canada, som er medforfatter til hypotesen om "Valget at mages betydning for oprindelsen af menopause".
Det er en svær kunst at undlade at høre overtoner af samtidsforståelse og lommepsykologi i hypoteser om menneskelig evolutionsbiologi. Men det er ikke et pudsigt påfund fra kønsdebattens overdrev, at menneskehannens præference for yngre hunner skulle være årsag til ufrugtbarhed hos de ældre hunner. Der ligger seriøs videnskab bag, og teorien er fremsat i PLoS Computational Biologi, som er et tidsskrift med peer review, hvor artikler skal godkendes af andre fagfolk.
Det er en grundlæggende del af evolutionen, at den ikke besværer sig med at bevare et træk, der ikke giver fordele. Hvis ældre kvinder ikke i synderlig grad får afkom alligevel, er der ikke meget tabt ved at de mister deres frugtbarhed, som de bruger en del energi på at opretholde.
Seksuel selektion er heller ikke en ukendt drivende faktor i evolutionen, selvom det var den brik i puslespillet, som Charles Darwin aldrig nåede at finde. Darwin var indtil sin død rasende over påfuglens tåbeligt store hale, fordi han ikke kunne få det til at passe med sin teori, at en kæmpestor viftehale skulle gøre en hønsefugl mere "fit" til noget som helst. Men påfuglehønen vælger hannen med den største hale.
Og det er netop den seksuelle selektion, som de canadiske forskere har lagt ind i deres beregningsmodeller af menneskets frugtbarhed. Forskerne har sat en model af vores udviklingshistorie op, hvor mændene foretrækker at få børn med yngre kvinder, og så har de regnet på hvad der vil ske, hvis aldersbetinget og arvelig infertilitet med mellemrum dukker tilfældigt hos kvinderne på grund af forandringer i generne. Når beregningen sættes i gang, reproducerer begge køn i lige høj grad indtil de dør. Men mændene foretrækker de yngre kvinder, og som tiden skrider frem i modellen, bliver der flere kvinder, som har en overgangsalder.
-Det er ikke nyt i biologien at bruge matematiske modeller til at beregne om vores antagelser passer med virkeligheden. For 50 år siden havde vi bare ikke computere til hjælp, siger lektor Hans Redlef Siegismund fra Bioinformatikcenteret ved Biologisk Institut ved Københavns Universitet. Bioinformatikken bruger matematiske og statistiske beregningsmetoder til at løse biologiske problemer.
At mænd foretrækker at få børn med yngre kvinder er ikke en høhø-albue i siden på det moderne ligestillede menneske. En nyere forståelse af evolutionen siger, at den drives af geners videreførelse, ikke af arter og individers overlevelse. Og gener kan optimere deres succesrate ved at blive sendt videre i en fart af unge individer, helt uanset bæreren af genets holdning til faste bryster.
Overgangsalder behøver ikke nødvendigvis en mere overbevisende forklaring end andre af vores træk, for den er ikke så sjælden og menneskespecifik, som den bliver gjort til.
Ganske vist giver det god evolutionær mening at dø, når man har sendt sine gener videre. Nogle dyrearter går så vidt, at afkommet æder forælderens krop for at give bedst mulige odds for videreførelse af generne.
Og menopausen bliver indimellem gjort til et helt unikt menneskeligt fænomen, grænsende til det dekadente, at ældre kvinder sådan render rundt og spiser mad og trækker vejret uden at få børn og sende gener videre. Dette spild af ressourcer tages der højde for i den såkaldte "bedstemoder-hypotese", hvor menopausen sættes i sammenhæng med at vi er et højt udviklet socialt dyr, hvor flere generationer deltager i at frembringe nye generationer. En kvinde uden småbørn kan bedre hjælpe sine voksne døtres børn - og dermed sine egne gener - frem i livet. Hun har dog kun gevinstchance på en fjerdedel af generne i et barnebarn, så der er også en "mor-hypotese" om overgangsalder, som siger at fordi menneskebørn er så utroligt lang tid om at blive voksne, er det en fordel for en kvinde at holde op med at få børn efter nogle år, så hun kan koncentrere sig om at bringe dem i vej, som hun allerede har fået. Med egne børn har hun gevinstchance på halvdelen af generne.
At flere generationer af hunner bidrager til videreførelse af flokken ses også blandt elefanterne, hvor hunnerne ligesom menneskekvinder har en lang ufrugtbar periode i slutningen af livet.
"Man ser hos mange dyrearter noget tilsvarende, med et ophør af den reproduktive alder og overgang til en ufrugtbar periode inden livets naturlige afslutning," siger Hans Siegismund.
Hos mange andre dyr stiger reproduktionsraten dog med alderen, fx hos langt de fleste fisk, som bliver ved med at vokse hele livet, og hvor der kommer mest afkom ud af de største - og dermed ældste - individer.
