Arkivfoto.
Arkivfoto.

Det var slet ikke væsner fra det ydre rum, der nødlandede i Roswell i USA i 1947, som mange tror. Det hele var et fupnummer udtænkt af den sovjetiske diktator Josef Stalin. Sådan lyder teorien i en ny bog, der har fået stor succes.

Området Area 51 har siden fået kultstatus fordi mange tror, at et rumskib med aliens - væsner fra det ydre rum - nødlandede og at den amerikanske regering skjulte det for befolkningen.

Men det var ikke tilfældet, hævdes det i en ny bog, der har en helt anden - og også temmelig kulørt - forklaring på den mystiske og sagnomspundne hændelse.

Rumvæsener


Ifølge bogen var det et russisk spionfly, der styrtede ned 5. juli 1947 nord for Roswell i den amerikanske delstat New Mexico. Flyet var fyldt med underligt udseende piloter, som alle var meget små. Og det var med vilje, flyet styrtede. Josef Stalins plan var at skabe panik i USA, skriver forfatteren Annie Jacobsen, der normalt skriver business-journalistik for bladet Womens Wall Street.

SE BILLEDERNE: De største UFO-historier

Stalin var åbenbart inspireret af begivenhederne omkring radioudsendelsen 'Klodernes Kamp'. Her havde den fantasifulde instruktør Orson Welles lavet en radiomontage, der skulle få H. G. Welles science-fiction historie om aliens der angriber jorden til at virke aktuel og realistisk. Det lykkedes så godt at hundredvis af amerikanerne rent faktisk troede, de var under angreb og tog flugten eller forsøgte at stable modstand på benene for at fortsvare sig mod uhyrerne fra rummet.

Astronaut: Vi har i 60 år skjult, at der er UFO'er - 2


Josef Stalin troede han kunne lamme USA ved at skabe en lignende panik. Men fordi den amerikanske regering holdt begivenheden skjult, skete der intet. Andet end at mange mennesker verden over den dag i dag regner Roswell-begivenheden for det mest tydelige bevis på, at der  er liv i rummet, og at Jorden er blevet besøgt af levende væsner fra andre solsystemer.

Alle papirer omkring episoden er fortsat hemmeligtstemplede, så det er svært at hverken be- eller afkræfte påstandene. Men bogen 'Area 51' har fået stor opmærksomhed på internettet.
SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.