Babyer skal ligge i deres egen vugge – og ikke hos deres mor, når de skal sove for natten. Sådan har formaningerne fra småbørns-eksperter lydt i lang tid. Men de tager fejl, konkluderer en ny undersøgelse.

Det opsigtsvækkende resultat kommer fra Nils Bergmann, der er forsker ved Cape Town University i Sydafrika. Han har undersøgt sovemønstret hos 16 spædbørn, og ifølge ham stresser babyernes hjerte mere, hvis ikke de ligger tæt ind til deres mors krop om natten.

Det skriver The Telegraph.

Undersøgelsen viste, at babyernes hjerter var udsat for tre gange så meget stress, hvis de sov i deres egen vugge frem for hos deres mor.

Nils Bergmans spædbørn-undersøgelse strider imod de råd, der ellers er blevet givet til nyslåede mødre. Det har altid heddet sig, at babyer risikerer vuggedøden, hvis de sover sammen med forældrene i dobbeltsengen, fordi der er større risiko for mødrene skader deres poder.

»Når babyer bliver kvalt og lider vuggedøden, er det ikke, fordi deres mor er til stede. Det er på grund af andre ting: Giftige dampe, cigaretter, alkohol, store puder og farligt legetøj,« siger Nils Bergman til The Telegraph.

Studiet viser blandt andet,at babyer endda tager skade senere hen i livet, hvis det sover alene i den første tid af deres liv.