Tingene går hurtigt på de sociale medier. Nogle gange måske også lidt FOR hurtigt.

En norsk gymnasieelev ville demonstrere, hvor farligt et medie som Facebook kan være, og som led i sit eksamensprojekt postede hun et opslag, som hun opfordrede folk til at dele.

Og man må sige, at hun fik løst opgaven til et 12-tal.

Læs også:

Læs også: Ramt af stor iPhone-fejl? Sådan fikser du din telefon igen

I løbet af ingen tid spredte hendes opslag sig nemlig med lynets hast. Folk så langt væk som USA, Mexico og Dubai har kommenteret det, men også norske, danske og hollandske brugere har set og delt det. Kort sagt: Synnes opslag går verden rundt.

I skrivende stund er det delt over 25.000 gange, og det har fået næsten lige så mange likes. Mere end 27.000 har kommenteret det.

»Det er meget, meget morsomt,« siger den norske gymnasieelev til den norske avis VG.

19-årige Synne Lepsøe Sandberg er ved at afslutte sin studentereksamen i Internationsal Kommunikation ved Oslo Private Gymnas.

Tirsdag klokken 11 skal hun til eksamen i faget 'Medier og informationskundskab', hvor temaet er sociale medier og privatliv, så mandag formiddag åbnede hun sin profil fuldstændigt og skrev:

»Hej! Mit navn er Synne. Jeg har en mundtlig eksamen om farene ved sociale medier om nøjagtig 23 timer. Vær sød at hjælpe mig med at dele og like dette billede og skriv også, hvilken by, du så det fra i kommentarfeltet. Lad os se, hvor vildt det kan blive. Tak!«

»Jeg havde tænkt mig at bruge det som et eksempel på, hvor hurtigt tingene kan sprede sig, og hvordan sociale medier har gjort verden lille,« forklarer hun og tilføjer, at den overvældende succes dog også har forstyrret hende på en dag, hvor hun egentlig burde koncentrere sig om eksamen. Ukendte mennesker fra Syd-Korea, Australien og USA har svaret på hendes opslag.

Her er opslaget, som den norske gymnasieelev postede på Facebook mandag formiddag. I skrivende stund - mindre end 24 timer senere - har det fået næsten 25.000 likes og er blevet delt lige så mange gange. Endnu flere har skrevet kommentarer.
Her er opslaget, som den norske gymnasieelev postede på Facebook mandag formiddag. I skrivende stund - mindre end 24 timer senere - har det fået næsten 25.000 likes og er blevet delt lige så mange gange. Endnu flere har skrevet kommentarer. Foto: Facebook
Vis mere

»Det er helt overvældende. Jeg tænkte mig, at jeg måske ville få omkring hundrede kommentarer, måske en hilsen fra familie og venner i USA eller England, men jeg havde aldrig troet, at dette skulle nå de sådanne proportioner.«

Der er også flere, der har skrevet til hende og gjort hende opmærksom på, at hun skal være forsigtig med, hvor meget hun deler på de sociale medier. For at få de mange likes og delinger måtte hun nemlig gøre sin profil så åben som muligt, så hvem som helst kan dele og kommentere det.

»Det her har gjort mig opmærksom på, hvilke konsekvenser det her (de sociale medier, red.) kan have, og at man må være forsigtig,« siger hun.

Det er vel det dummeste, man kan gøre

»At jeg har gjort alt helt offentligt, er vel det dummeste, man kan gøre. Jeg glæder mig til at sætte mine privatindstillinger på igen,« siger hun.

»Det er meget sjovt, men også lidt skræmmende. Jeg har set lignende opslag før, men jeg troede ikke, at noget jeg lagde ud kunne få lige så meget opmærksomhed.«

Læs også:

Synne Sandberg siger til avisen, at hun håber at kunne bruge sine oplevelser som et eksempel til eksamen, men understreger, at hun stadig skal læse en del, før hun kan være sikker på et godt resultat.

»Uanset, hvordan det går til eksamen, så er det her en vældig sjov historie at kunne fortælle videre.«