Et morgenmadsprodukt med kylling er ved at blive testet på udvalgte restauranter - indtil videre er det dog kun i USA.

McDonald's er blevet rygtet til at have en hemmelig menu i længere tid, hvor man har kunnet købe nogle vilde burgere, som ikke har stået på menukortet.

Billeder har floreret af en 'Monster Mac' med otte bøffer og en 'Mc10:35', der består af en Egg McMuffin og en McDouble.

Hos McDonald's siger de selv, at de ikke har en sådan menu. Et andet produkt, som skulle have floreret på den hemmelige menu, er en såkaldt 'Chicken McGriddle'. Den er nu kommet på menuen på nogle af fastfoodkædens amerikanske restauranter, skriver engelske The Independent.

Læs også: Se listen: Her er de 'hemmelige' burgere McDonalds og Burger King IKKE reklamerer med

'Chicken McGriddle' er et - måske nyt - morgenmadsprodukt, der består af kyllingebøffen fra en McChicken.

Bøffen bliver lagt ind i en form for bagt pandekage befængt med sirup, som umiddelbart ligner en forvokset æbleskive.

Den nye morgenmadsbombe er kommet officielt på menukortet på 11 restauranter i den amerikanske delstat Ohio.