Mænd, der siger, piger ikke kan spille fodbold? De mænd burde måske lige tjekke, hvad den 26-årige Mélody Donchet kan med en fodbold.

Den franske kvinde har nemlig fuldstændig styr på teknikken, når det kommer til at kontrollere en fodbold.

Mélody Donchet er faktisk så vild, at hun er firedobbelt verdensmester i at jonglere med en fodbold.

Mélody Donchet startede med at spille fodbold, da hun var fem år gammel.

»Drengene ville ikke spille bolden til mig, fordi de sagde, at piger ikke kan spille fodbold,« fortæller en Mélody Donchet i et videoportræt.

Hendes store drøm var at blive professionel fodboldspiller, men en knæskade som 18-årig satte en stopper for den karrieremulighed.
I 2008 blev Mélody Donchet opereret i knæet, og mens hun sad på sit værelse med benet i en skinne, fandt hun en dvd med freestyle fodbold frem.

Hun ryddede sit værelse og begyndte at lave øvelser med fodbolden med det ben, hun kunne bruge samt med resten af kroppen.

Og så fandt hun sin nye passion: freestyle fodbold.

Mélody Donchet begyndte at træne hver dag - seks til otte timer om dagen - og i dag kan hun altså kalde sig verdens bedste.

I videoen ovenfor kan du se Mélody Donchet med en bold på gaden i den hollandske by Rotterdam for to uger siden.

Du kan se flere videoer af Mélody Donchets vilde tricks her: