Andre forskere tvivler dog på operationens effekt.

Tre kvinder, der af forskellige årsager havde mistet evnen til at opnå orgasme, har nu fået den igen efter at have fået foretaget en såkaldt G-punkts-operation.

Det skriver NewScientist.com, ifølge Videnskab.dk.

Operationen fungerer ved, at lægen fjerner en lille smule af vævet omkring skedevæggen og G-punktet og derefter syer det sammen igen, hvilket medfører en indsnævring, der angiveligt kan øge kvinders tilfredsstillelse og give dem evnen til at få orgasme tilbage.

Et indgreb, der er meget omdiskuteret og som er døbt G-spotplasty eller G-punktsplastikkirugi.

Læs også på Videnskab.dk: Din tarmflora er vigtigere end du tror

De tre kvinder blev opereret i 2013, hvorefter de fik tilsendt spørgeskemaer om deres evne til at opnå seksuel tilfredsstillelse igennem fem år.

Analysen af spørgeskemaerne er udgivet i National Center for Biotechnology Information (NCBI) og viser, at operationerne var succesfulde, og alle tre kvinder rapporterede at have fået evnen til at få orgasme igen.

Læs også på Videnskab.dk: Ti myter om alkohol: Branderten

Lægen bag operationen af de tre kvinder og forfatter til studiet, Adam Ostrenski fra Florida, proklamerede allerede i 2012, at han havde fundet G-punktet som en lille 'knude' i den forreste del af skedevæggen – et par centimeter fra skedeåbningen.

Dog er der flere andre forskere, der betvivler, hvorvidt G-punktet overhovedet eksisterer, forklarer Devan Stahl, der er professor i sundhed på Michigan State University ifølge newscientist.com.

Læs også på Videnskab.dk: Mig, mig, mig! Derfor er nutidens unge så ubehøvlede

Hun kritiserer desuden det nye studie for ikke at have en kontrolgruppe, der kan teste placeboeffekten.

»G-punkts-terapi er blevet en millionforretning, der lover at øge kvinders seksuelle tilfredsstillelse, uden noget bevis for at disse behandlinger virker, udover en placeboeffekt,« siger hun ifølge newscientist.com.

Adam Ostrenski erkender da også, at der skal laves mere forskning for at cementere effekten af G-punktsoperationerne på et mere generelt plan.

Læs mere på Videnskab.dk:

Kan jeg påvirke, om jeg får en dreng eller en pige?