En villa i en lille by i Vestjylland har fået flere tusinde danskere helt op at ringe på Facebook.

Det skriver Dagens.dk

Det er mindre end en uge siden, at ejendomsmæglerkæden Home satte en moderniseret villa på Puggårdsvej 7 i den lille vestjyske by Bramming til salg. Alligevel har den allerede fået ekstremt meget opmærksomhed på sociale medier.

Selvom villaen ved første øjekast ligner så mange andre, er der nemlig én ting, som langt fra er ordinær.

Bag portene i den 182 m2 store garage, der hører med til villaen, gemmer der sig et værksted, som må være enhver bilelskers drøm. Udover lift, rullebånd og god plads til at man kan arbejde på to biler på én gang, er der også et kontor og et badeværelse, så man kan arbejde som bilmekaniker hjemmefra - hvis det er drømmen.

Punger man de 2.398.000 danske kroner om, som villaen koster, får man et stort værksted med 161 m2 med i købet.
Punger man de 2.398.000 danske kroner om, som villaen koster, får man et stort værksted med 161 m2 med i købet. Foto: Home Bramming
Vis mere

Siden Home Bramming første gang reklamerede for villaen på Facebook den 26. januar, har den fået massiv opmærksomhed på det sociale medie - noget som har været en glædelig overraskelse for mægleren, der har den til salg.

»Vi har aldrig oplevet, at vi er nået så langt ud på Facebook før. Der er mange, der skriver: 'Ærgerligt, at den ligger i Jylland,' siger Flemming Dreyer, der er ejendomsmægler hos Home Bramming og tilføjer:

»Lige nu er vi nået ud til godt 130.000 danskere. Det er jo helt vanvittigt. Det er ikke tal, vi er vant til at se.

Den store interesse har da også været til at spore.

»Den er ikke solgt endnu, men der har været rigtig mange ude at se på den. Vi havde åbent hus i går aftes, hvor der var fire hold ude og kigge, og vi har haft fremvisninger i ugens løb. Både i weekenden og i næste uge er der booket visninger, så der er stor aktivitet på den,« siger Flemming Dreyer fra Home Bramming.

Villaen gemmer også på en hjemmebiograf
Villaen gemmer også på en hjemmebiograf
Vis mere

Både villaen, der består af syv rum fordelt på to plan og den næsten ligeså store garage blev totalrenoveret i 2013, og er ifølge Fleming Dreyer en ejendom i særklasse.

»Vi er meget tæt på fuldt hus og en topkarakter, når det kommer til materialevalget i villaen og med garagen og beboelsen, der begge er i top, så er ejendommen noget særligt,« siger Flemming Dreyer til Dagens.dk, der var de første til at bringe historien.

Se flere billeder af Villaen på Puggårdsvej 7 her:

Foto: Home Bramming
Vis mere
Foto: Home Bramming
Vis mere
Foto: Home Bramming
Vis mere