En vietnamesisk kvinde har fået noget af et forklaringsproblem over for hendes mand, da de har fundet af, at deres tvillingesønner har forskellige fædre.

Et uidentificeret vietnamesisk par har fået sig en gedigen overraskelse. For to år siden fik parret tvillingedrenge, men jo større, de er blevet, jo mindre har de lignet hinanden.

Mandens familie synes, der var for stor forskel på tvillingerne, og den ene lignede ham stort set ikke. Derfor bad de børnenes forældre om at få børnene DNA-testet, så de kunne få en eventuel forklaring. Det skriver engelske Mirror.

Den har de fået, og det er ikke den sjove af slagsen for det vietnamesiske par. Kun den ene af de to drenge matcher med faderens DNA.

Til gengæld passer begge børns DNA med moderen, hvilket derfor udelukker en graverende hospitalsfejl, hvor børn skulle være blevet ombyttet ved et uheld.

Selvom fejlen er yderst sjælden på verdensplan, så er det altså set før. Det engelske medie skriver, at tvillinger med forskellige fædre kan forekomme, hvis hvis to af kvindens æg er blevet befrugtet af forskellige sædceller.

Men de to graviditeter er med stor sandsynlighed sket inden for samme ægløsningsperiode. Kvinders æg lever typisk mellem 12 og 48 timer, hvilket derfor betyder, at kvinden med stor sandsynlighed har haft samleje med en anden mand inden for kort tid.