Da en kvinde fra Irland skulle sætte tænderne i en pomfrit fra McDonald’s, mødte der hende et afskyeligt syn.

Anna Potterton havde bestilt en Happy Meal i restauranten på Grafton Street i Dublin City Centre 8. oktober. Hun opdagede hurtigt, at en af pomfritterne havde det, der lignede en brændt plet.

»Da jeg kiggede nærmere indså jeg, at der var en slags orm eller maddike. Jeg bad om at få en refundering, og det fik jeg uden nogen problemerl,« skriver Anne Potterton i et opslag på Facebook.

Medarbejderen ved kassen skulle angiveligt have sagt, at de meget ofte får klager fra folk, der finder ulækre ting i maden.

»Alle ved, at mad fra McDonald’s er lort, men at servere mad med orme i meget, meget ofte er bare ulækkert,« skriver Anne Potterton.

The Irish Post skriver, at McDonald’s i Irland tager nu et grundigt kig på billedet og undersøger sagen nærmere.