En kvinde fra Oklahoma, USA, har fået en lang fængselsstraf. Hun skal tilbringe de næste ti år i fængsel, fordi hun havde giftet sig med sin egen mor.

Den 26-årige Misty Spann har tilstået incesten med sin biologiske mor, der udløste maksimumstrafffen. Det skriver Tulsa World.

Det var oprindeligt meningen af Misty Spann skulle have været for retten, men i stedet erklærede hun sig skyldig i tirsdags. Hun havde ganske rigtigt giftet sig med Patricia Ann Spann. Det skriver nypost

Misty Spann voksede op med sin mormor, efter at hendes mor mistede forældreretten over sine tre børn. I 2014 mødtes de - ifølge hendes mor - og de faldt for hinanden.

I marts 2016 blev moderen og datteren så gift. Ifølge Patricia brød de altså ingen lovgivning, for hun var ikke længere opført som en forældre på datterens fødselsattest.

Det var imidlertid ikke det første ægteskab for Patricia Ann Spann.

Hun var også gift med sin biologiske søn i 2008 i Comanche County. Det bryllup blev annulleret efter 15 måneder, da sønnen sagde, at det var incest.

Patricia Ann Spann skal for retten for at have sin incestsag afgjort i januar næste år.