Nu om dage er oddere små og søde, men for en håndfuld millioner år siden fandtes der oddere, der var lige så store som ulve.

Engang svømmede en odder på størrelse med en ulv rundt i sumpede floder i Kina. Det skriver Videnskab.dk.

Den 6,2 millioner år gamle kæmpeodder er en af de største odder-arter, der hidtil er fundet, konkluderer et nyt studie.

Med sine halvtreds kilo var dyret dobbelt så stort som en nutidig sydamerikansk flododder og fire gange større end den eurasiske odder-race, mener forskerne bag studiet.

Læs mere på Videnskab.dk: Øer gør store dyr mindre og små dyr større

»Den uddøde kæmpe var større end alle nulevende oddere,« forklarer Xiaoming Wang, der er palæontolog på Naturhistorisk Museum i Los Angeles og hovedforfatter til studiet, ifølge Videnskab.dk til livescience.

Forskerne opdagede allerede odderens fossil i 2010, hvor et kinesisk og amerikansk hold fandt et næsten intakt kranie i det sydvestlige Kina.

»Kraniet var anderledes end de mange andre dyrerester, vi havde fundet, og det var der, vi vidste, at vi havde opdaget noget unikt og vigtigt,« sagde forskerleder Wang dengang til livescience.

Læs mere på Videnskab.dk: Mennesket udryddede alle de store dyr på Jorden

Ved at bruge en CT-scanner kunne forskerne restaurere kraniets form i 3D.

I 2015 fandt forskerne flere fosiler af samme art. De analyserede kæber, tænder og knogler og bestemte kæmpeodderen som tilhørende arten S. melilutra, der er en af de ældste og mest primitive odder-arter. Faktisk går arten 18 millioner år tilbage.

Læs mere på Videnskab.dk:Enestående dansk teknik kan give kinesere ny viden om deres forhistorie

Forskerne ved endnu ikke, hvorfor odderen var så stor. Når dyr er så store, handler det dog ofte om, at de skal have styrken til at jage, forklarer Wang.
Men lige med kæmpeodderen er det mere sandsynligt, at den brugte sin størrelse og styrke til at åbne muslingeskaller, tilføjer han ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler fra Videnskab.dk
Vildt nok: Hvepse er kapitalister

Jyderne går mere til lægen end københavnerne


Danske forskere forsøger at bremse »gigantisk tragedie« i Afrika