Kig godt på billedet øverst i artiklen her. Kan du se en baby? Hvis du kan, så betyder det, at du er mere tilbøjelig til at hallucinere og muligvis udvikle psykose. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, hvis du kan se babyen, viser engelsk forskning.

Har du set babyen på billedet i artiklen? Det er folk på vej til at få en psykose mere tilbøjelige til at kunne end andre. Men bare rolig. Det kan også betyde, noget meget mere positivt. Det viser et studie fra Cardiff og Cambridge University i England.

Kan du se babyen på billedet?
Kan du se babyen på billedet?
Vis mere

I studiet fra de to universiteter blev det undersøgt, om personer bruger tidligere erfaringer og viden til at fortolke verden, da forskerne mener, at det kan være en bidragende faktor i, at nogle personer får psykoser.

Hele idéen med det sort/hvide billede stammer fra forskning, der siger, at menneskehjernen fungerer på den måde, at den kobler synsindtryk fra øjnene sammen med hjernen, som så fortolker synsindtrykkene ved hjælp af tidligere erfaringer og oplevelser – og på den måde forstår, hvad øjnene ser - specielt hvis synsindtrykkene ikke er fuldt dækkende.

Derfor vil nogle personer kunne se babyen på billedet med det samme. Mens andre formentlig ikke kan se babyen i det sort/hvide billede, før de har set billedet med farver. Som du kan se nederst i artiklen.

Det kan være helt naturligt
Men bare rolig. Hvis du kan se babyen på det sort/hvide billede, så er det ikke nødvendigvis et tegn på, at du er ved at få en psykose. Det forklarer en af forskerne bag undersøgelsen til britiske BBC.

»Resultaterne er vigtige, fordi de ikke bare fortæller os om, at nogle af de vigtigste indikatorer på psykiske lidelser kan forstås igennem en ændret balance i de normale hjerneprocesser - de kan også forstås på den måde, at de her symptomer og oplevelser ikke skal opfattes som en ’hjerne, der er i stykker’, men mere som en hjerne, der forsøger – på en helt naturlig måde – at finde hoved og hale i de indtryk, der kan virke dobbelttydige,« siger Naresh Subramaniam fra Cambridge University.

Hvis du kunne se babyen på det sort/hvide billede, inden du kiggede på billedet i farver, så kan det betyde, at din hjerne er mere tilbøjelig til hallucinere – en ting, som forskerne ofte ser hos personer, der er på vej til at udvikle en psykose.

»Synet er en konstruktiv proces. Sagt på en anden måde, så er det vores hjerne, der laver den verden, vi ”ser”. Den fylder det tomme felter ud og ignorerer det, der ikke passer ind. Og så præsenterer hjernen os for et billede, der er blevet konstrueret til at se ud, som vi forventer det«, forklarer Dr. Christoph Teufel, der er en af forskerne bag studiet.

Ifølge en anden af studiets forskere, så kan det være en god ting, hvis man har en hjerne, som hjælper med at fortolke verden – og se ting, som faktisk ikke er der.

»Det er meget nyttigt, hvis man har en hjerne, der kan fortolke ting – det hjælper os med at skabe et sammenhængende billede af en dobbelttydig og kompleks verden. Men det betyder også, at vi ikke er langt fra et opleve ting, som faktisk ikke er der, hvilket er definitionen af hallucination«, siger professor Paul Fletcher fra Cambridge University.

Babyen, som den ser ud i farver. Nu kan du scrolle tilbage til det sort/hvide billede. Og så kan du formentlig se babyen der også.
Babyen, som den ser ud i farver. Nu kan du scrolle tilbage til det sort/hvide billede. Og så kan du formentlig se babyen der også. Foto: Cardiff University
Vis mere