Onsdag den 5. august blev Jennifer Aniston gift med Justin Theroux.

Brylluppet foregik i parrets baghave i hjemmet i Bel Air, Californien, men det var en overraskelse for gæsterne, der kun havde fået en invitation til Theroux’ fødselsdag, da han et par dage senere fyldte 44 år.

Jennifer Aniston er især kendt for sin rolle som Rachel i ’Venner’, men det var ikke alle ’vennerne’, hun havde inviteret med til den store dag. Veninderne var der, og Courteney Cox, kendt som Monica i ’Venner’, var endda brudepige.

To af dem, der blev snydt for en invitation, var vennerne Matthew Perry og Matt LeBlanc, der altså ikke var med til festen. Matthew Perry vidste ikke engang, at brylluppet fandt sted.

Læs også:

Læs også:

Vennerfriends

»Jeg var overrasket. Jeg kendte ikke til det,« fortæller Matthew Perry til ET. Men selvom han ikke var inviteret, fortæller han, ’at han stadig er meget glad på deres vegne'.

Matt LeBlanc blev heller ikke inviteret med til den hemmelige seance, men selvom han ikke fik en invitation, er han ligesom Perry glad på parrets vegne.

»Jeg var der ikke, så jeg ønsker hende (Jennifer Aniston, red.) det bedste,« fortæller Matt LeBlanc, og han gør det klart, at forholdet mellem dem er helt fint:

»Alt er ok. Pigerne var der, og pigerne skal være der.«

Jennifer Aniston og Justin Theroux fejrer bryllupsrejsen på Bora Bora sammen med gode venner.