Den var bare helt enorm. En såkaldt amerikansk oksefrø med en vægt på omkring seks kg.

Han fik øje på den enorme frø, da han var på fisketur ved en sø i Batesville i den amerikanske delstat Texas. Og han skød den. Det skriver nydailynews.

Beviset har han lagt på 'the South Texas Huntings Associations' Facebook-side.

Texas Park & Wildlife har overfor avisen Houston Chronicle bekræftet, at Markcuz Rangel fangede og dræbte den alarmerende store frø i sidste uge på en farm i det sydlige Texas.

Selv om Texas Park & Wildlife ikke stiller spørgsmål ved, at den store frø på hele seks kg. var ægte, så har talsmanden Steve Lightfoot en lille advarsel om, at fotoet godt kan virke lidt bedragerisk.

»Den er ikke så stor, som den ser ud. (Det er en, red.) optisk illusion, der er skabt ved at holde frøen frem mod kameraet - det samme, som du ser, når en lystfisker holder sin fisk op for at få den til at se større ud.«

»Det er dog stadig en stor oksefrø.«

Onsdag eftermiddag dansk tid er billedet af den store frø blevet set over 266.000 gange på Facebook.