En lille indisk babys konstante hoste fik lægerne til at gøre en forbavsende opdagelse. Nede i hendes ene lunge, havde hun en lyspære.

Ariba Khan formodes at have slugt den lille LED-pære, mens hun legede med en mobiltelefon. Det skriver nypost.com.

Hun blev bragt til hospitalet af en bekymret far, Naushad, da hun også fik feber.

Et røntgenbillede aflørede sandheden: En lille LED-pære sad fast i hendes bronkie, der er røret ned til lungen. De fik den løs med en tang.

Hun kommer sig nu i hjemmet i Chiplun i det sydvestlige Indien.

Ariba fik først antibiotika og steroider, for at klare den infektion, LED-pæren havde forårsaget, inden lægerne gik igang med at fjerne den.

Dr. Divya Prabhat, fra Bai Jerbai Wadia Hospital, som stod for operationen, tilføjede: »Vi fik fjernet det fremmede objekt på to minutter. Og til vores store overraskelse var det en LED-pære på omkring 2,5 cm. Det har jeg aldrig set før, selv om jeg har lavet tusinder af operationer af bronkiere.«