Vi mennesker bruger både kalenderen og vores sanser til at afgøre, hvornår det er blevet forår. Men hvordan ved planterne, at det er tid til at springe ud?
Det er blevet forår! I hvert fald ifølge kalenderen, og rundt omkring kan man da også se forårsblomster og grønne knopper titte frem, efter at den første kolde uge af foråret er overstået. Men hvordan ved planterne, at det er tid til at springe ud?
Vi har spurgt lektor Søren Laurentius Nielsen fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet. Han forklarer, at de benytter sig af mange forskellige strategier.
Først og fremmest indeholder mange planter og træer nogle farvestoffer, kaldet fytokromer, der kan absorbere lys.
Disse farvestoffer kan eksistere i to forskellige kemiske former, afhængigt af hvor meget lys de har været udsat for over tid. På den måde ved planterne, hvor lang dagslængden er, og om det er tid til at springe ud eller forholde sig i ro.
Samtidig er fytokromerne så lysfølsomme, at de kan opfange selv meget lave niveauer af lys. Så på trods af at det har været en meget mørk og grå vinter, ved planterne, at foråret er kommet.
»Faktisk bliver det hele ikke styret af dagslængden, men derimod længden på natten. Når den er blevet tilpas kort, ved planterne, at det er på tide at springe ud« siger Søren Laurentius Nielsen.
Den anden strategi - til at ramme foråret korrekt - drejer sig om, at planterne kan mærke, om det er varmt nok til at springe ud, eller om de vil fryse ihjel, hvis de forsøger at tage forårets glæder på forskud.
Planterne har selvfølgelig ikke et kviksølvtermometer inde i stænglen, men alle biokemiske processer er temperaturfølsomme og går stærkere, når temperaturen stiger.
»Mange planter benytter sig givetvis af en kombination af både lys og varme til at finde det helt rigtige tidspunkt at springe ud på« forklarer Søren Laurentius Nielsen.
Man kan jo passende spørge sig selv, hvordan tingene kommer til at blive i fremtiden, når den globale opvarmning er længere fremme, end den er i dag.
Kommer foråret så tidligere, og kan planterne finde ud af det?
Ifølge Søren Laurentius Nielsen vil mange planter være upåvirkede af klimaforandringerne, da dagens længde ikke ændrer sig, bare fordi det bliver et par gradere varmere.
De varmefølsomme planter vil derimod formentlig spire lidt tidligere, fordi det bliver varmere. Det har forskere da også bekræftet i videnskabelige studier.
»Det er også et emne, som der bliver forsket meget i i øjeblikket, fordi det jo er direkte relevant at snakke om« siger Søren Laurentius Nielsen.
Foruden at springe ud tidligere end ellers kan global opvarmning også betyde, at nogle blomster og planter slet ikke springer ud. Nogle planter er nemlig afhængige af en ordentlig omgang frost, før de springer ud.
Hvis vinteren ikke har budt på en gedigen kold dag, undlader planterne simpelthen at springe ud det efterfølgende forår.
På den front kan global opvarmning komme til at forskyde ved sammensætningen af de planter, som vi ser om foråret.
»Man kan også forestille sig, at vinteren bliver så mild, at nogle planter slet ikke stopper med at vokse gennem vinteren, men bare fortsætter« vurderer Søren Laurentius Nielsen.
