En historie om en sandwich har fået stor opmærksomhed down under i Australien. Årsagen? Den var skåret fem millimeter forkert, mente kunden.

Det gamle mundheld om, at 'kunden altid har ret', synes at være noget, man lever efter i Corowa RSL Club i Australien. Her kan man høre musik, drikke sig mere eller mindre beruset, og så kan man også få en sandwich til at stille sulten.

Men som det nok er tilfældet mange steder, så oplever Corowa RSL Club også mindre tilfredse kunder.

Det skete for nylig, da en kunde havde bestilt en sandwich. I bestillingen bad kunden om at få skåret sandwichen i to lige store dele, så den var nemmere at - ja - dele. Det gjorde personalet, og alt syntes fint.

Men kort efter besluttede kunden sig for at returnere sandwichen. Den var blevet skåret over, men ikke i lige store dele, som kunden havde ønsket.

Corowa RSL Clubs ansatte gjorde ikke et stort nummer ud af sagen, og kunden fik en ny - mere præcist skåret - sandwich i stedet.

Men så besluttede de ansatte at undersøge den overskårne sandwich lidt ekstra, og det er der kommet en viral historie ud af down under.

Målebåndet blev fundet frem, og ved nærmere undersøgelse viste det sig, at kunden havde ret. Sandwichen var ikke blevet skåret i to lige store dele. Faktisk viste det sig, at den ene side af sandwichen var 6 cm, mens den anden var 5 cm - altså en fejlskæring på 5 millimeter.

Og det har fået Corowa RSL Club til at gå på de sociale medier. Ikke fordi kunden skulle hænges ud, men fordi de selv synes, det er en skæg historie.

Du kan se et billede af sandwichen herunder i opslaget:

Opslaget på Facebook 16. januar blev hurtigt opdaget af flere australske medier, som har beskrevet sagen. I selve opslaget skrives der:

'Tæt på, men ikke tæt nok - pigerne var 5 mm fra at have skåret lige midt i sandwichen i går. Den blev leveret tilbage som en legitim klage + sandwichen blev erstattet. Dem, der har arbejdet i servicesektoren, vil forstå, hvor tilfældigt det er - hvis man ikke kan grine af det, så er livet ret trist,' lyder det i opslaget.

Og direktøren for stedet tager også sagen med et smil. I en opdatering på Linkdin skriver Peter Norris.

'I Clubland ser vi nogle sære kundeklager. Denne sandwich (billede af sandwichen vedlagt i opslaget, red.) blev returneret i dag, fordi den ikke var skåret i 'halv', som anmodet af kunden. Selvom det bare blev slået hen som sjov, så viste videre undersøgelser, at kunden faktisk havde ret, og vi havde skåret en halv cm fra det perfekte snit!'

Har du fået hørt den seneste udgave af BTMX's podcast, 'Vi elsker clickbait'? Ellers kan du finde det nye afsnit i iTunes ganske gratis. Du kan også lytte med herunder: