Tirsdag blev hunden med den gyldne pels til venstre på billedet verdens måske dyreste hund. En 56-årig mand fra Kina betalte 10 millioner kroner for hunden, som er af den meget sjældne race Tibetansk mastiff.

- De har løveblod, og så er de på toppen af mastiff-racen, siger hundens opdrætter ifølge den kinesiske avis Qianjiang Evening News, og fortæller samtidig at han på samme marked solgte endnu en hund. Den fik han dog 'kun' 5 millioner kroner for.

Racen er så dyr i Kina, på grund af dens sjældenhed, som samme avis sammenligner med Kina udrydningstruede panda. Det håber den nye ejer af den store hund at kunne ændre på, da han vil forsøge at fortsætte opdrætningen af den sjældne race.

Den 1-årige hund, der netop er blevet verdens dyreste er 80 cm høj og vejer 90 kg.

De tibetanske mastiffer blev før i tiden brugt som vagthunde af tibetanerne.