En ganske unik dyreunge er kommet til verden i en zoologisk have i Rusland.

Når en tiger og en løve får en unge, kaldes det en bengalsk 'liger' - en krydsning af de engelske ord 'lion' og 'tiger'.

Men nu gælder det om at holde tungen lige i munden. For hvis en liger og en løve parrer sig, hvad får man så? Jo, man får en 'liliger', og det er lige præcis sådan én, som en zoologisk have i Rusland har fået - som de første nogensinde.

For en lille månedstid siden, kom liligeren Kiara nemlig til verden, som den allerførste af sin slags. Kiaras far er en afrikansk løve, mens moderen er en såkaldt liger, og den lille nye liliger har tigerstriber i panden, men ligner derudover en løveunge.

Men her stopper Kiaras specielle historie ikke. For kort efter fødslen stoppede liger-moderen med at producere mælk, og dyrepasserne måtte begynde at give hende mælk i flaske. Ikke nok med det blev Kiara adopteret af havens huskat, Dasha, der giver ungen den moderlige omsorg, som den ikke kan få fra sin biologiske mor.

En liliger kan kun blive født i fangenskab, da vilde afrikanske og bengalske kattedyr ikke parrer sig.