Appen Photomath går lige nu sin sejrsgang i udlandet, da den ved hjælp af telefonens kamera kan hjælpe utallige mennesker verden rundt med matematikstykker. Det skriver Metro.

Den nye app kommer helt sikkert også til at være en del af de danske skoleelevers penalhus fremover - og det er der en grund til.

Photomath fungerer nemlig ikke kun som en lommeregner, der kan udregne kompleks algebra. Den kan også genkende matematikstykkerne ved hjælp af telefonens kamera - også hvis de er skrevet i hånden. Men ikke nok med det.

Appen viser dét, som mange andre lommeregnere gemmer for deres brugere - mellemregningerne. De der har haft matematik i skolen ved, at mellemregningerne ofte skal fremlægges for læreren, for at matematikafleveringerne kan godkendes.

Men nu er det altså slut med delvist skaldede pletter i hovedbunden. Hjælpen er nemlig lige ved hånden.

Efter at have hentet app'en, åbner man den blot og giver tilladelse til, at den kan bruge telefonens kamera. Derefter er det blot gå amok i tredjegradsligninger og andre matematiske problemer.

BT har testet app'en, og viser herunder, hvordan den fungerer:

1.: Hold telefonen over det håndskrevne matematikstykke

Ved blot at holde telefonen over det håndskrevne matematikstykke, løser appen det stillede problem.
Ved blot at holde telefonen over det håndskrevne matematikstykke, løser appen det stillede problem. Foto: Screenshot / Photomath
Vis mere

2.: Tryk på knappen nederst til højre i skærmen 'Steps' -  du sendes videre til skærmen med mellemregningerne:

Her ses de mange mellemregninger, lommeregneren har brugt for at komme frem til den endelige løsning.
Her ses de mange mellemregninger, lommeregneren har brugt for at komme frem til den endelige løsning. Foto: Screenshot / Photomath
Vis mere