Det skabte overskrifter verden over, da forskere for lidt over et år siden opdagede Proxima b, der minder så meget om Jorden, at der kan være liv på planeten. Nu er der gjort en ny, opsigtsvækkende opdagelse ved planeten, skriver Astronomibladet.
Det var forskere på ALMA-observatoriet i Chile, der fandt Proxima b, der blot ligger fire lysår fra Jorden og cirkulerer rundt om den stjerne, der er tættest på Solen. Nu har forskerne opdaget, at der er en støvring rundt om Proxima b's sol, Proxima Centauri, som sandsynliggør, at der er flere endnu uopdagede exoplaneter (planeter, der kredser om andre stjerner end vores egen sol, red.) i vores nabo-solsystem.
»Støvet omkring Proxima er vigtigt, fordi det er den første antydning, vi har af et muligt større planetsystem, og ikke blot en enkelt exoplanet Proxima b i kredsløb om Solens nærmeste nabostjerne,« siger en af forskerne bag opdagelsen, Guillem Angalada fra Instituto de Astrofísica de Andalucía (CSIC) i den spanske by Granada, til European South Observatory's hjemmeside og fortsætter:
»Vore resultater antyder, at Proxima Centauri måske har flere end en planet i kredsløb, hvor der er en lang historie af vekslevirkninger, som har bevirket dannelsen af et støvbælte. Videre studier giver os måske mulighed for at finde disse endnu uidentificerede exoplaneter.«
Støvringen befinder sig i et område, som er en til fire gange længere væk fra Proxima Centauri, end Jordens afstand fra Solen. Den består sandsynligvis af klumper af støv og is, som ikke er blevet til planeter. Det kan være alt fra bittesmå støvpartikler til himmellegemer, som kan være mange kilometer i diameter.
ALMA-observatoriets data tyder på, at der kan være endnu et bælte af støv længere væk fra Proxima Centauri - hvilket peger i retning af, at der er flere systemer af exoplaneter i det solsystem, der ligger nærmest vores.
Endnu er det ikke muligt at undersøge Proxima b, som er på størrelse med Jorden og har et tempereret klima, der gør det muligt, at der kan være flydende vand på planeten - en af de grundlæggende forudsætninger for liv som vi kender det. Men ifølge astrofysiker og konsulent ved Institut for Rumforskning og Rumteknologi på DTU Space, Michael Linden-Vørnle, udvikler rumteknologien sig så hurtigt, at vi sandsynligvis snart kan sende ubemandede ekspeditioner til den spændende, røde planet. Til den tid vil det dog tage mindst 25 år at nå frem til planeten - og tilbage igen.
»Når vi har fundet en planet, der kredser omkring vores nærmeste nabostjerne, er det jo et oplagt rejsemål. Vi får det ikke tættere på. Det kan være med til at give vind i sejlene på de idéer, der eventuelt er for at lave ekspeditioner ud af vores eget solsystem,« siger han til Ritzau.
Proxima b adskiller sig dog også fra Jorden på flere områder. Hvor Jorden bevæger sig om solen på 365 dage, bruger Proxima b blot 11 dage på at komme rundt om sin stjerne, fortæller Lars Astrup Buchhave, der er forsker i exoplaneter. Du kan læse meget mere om planeten i denne artikel, hvor Lars Astrup Buchhave svarer på spørgsmål om den nyopdagen planet.
