Når en person dør, er det ganske vist meget naturligt, at vedkommende er med til sin egen begravelse - i kisten eller i urnen. Men ved en begravelse i Puerto Rico valgte en familie at sige farvel til deres kære på en noget utraditionel måde.

Familien ønskede at sige farvel, mens de stadig kunne se og huske den afdøde. Men i stedet for at bruge en åben kiste, valgte de at få ham balsameret ham for derefter at kunne se ham sidde fuldt påklædt og med åbne øjne på en stol midt i et stort lokale.

Den 3. marts blev Fernando de Jesus Diaz Beato dræbt med 15 skud San Juan, Puerto Rico. For nyligt sad han så iført sit hverdagstøj, kasket, briller, gummisko og med en cigaret i hånden, mens alle de sørgende kunne sige ordentligt farvel til ham.

»Vi besluttede os for at balsamere ham på denne måde, fordi han var en meget glad og aktiv person, og vi ville gerne huske ham på den måde,« siger en af den afdødes søstre i videoen.

En anden af hans søstre fortæller, hvordan folk reagerede, da de så, at han pludselig sig til sin egen begravelse.

»Alle er virkelig overraskede over at se ham sådan, for det var sådan han ville se ud, hvis han var i live,« siger hun.

Det var bedemandsfirmaet Marin Funeral Home, der arrangerede den spektakulære begravelse, og ejeren af firmaet fortæller, at det var et stort arbejde at opnå den ønskede effekt.

»Det er anderledes denne gang, fordi vi har skulle lade hans øjne være åbne. Reaktionen på vores arbejde denne gang er den mest imponerende jeg har oplevet,« siger Damaris Marin.