Det var det sidste, Sandie Gillette nogensinde havde forventet at se. Men da hun opdagede det, kunne hun ikke få sin egne øjne fra det.
Det er mere end et årti siden hendes ekskæreste - og faderen til deres to børn - forsvandt, men alligevel nærmest vader hendes ene søn lige ind i ham på en parkeringsplads 1.800 kilometer væk fra, hvor de sidst så hinanden.
Det skriver australske News.
Sidste gang Sandie Gillette så Russell Jenkin var i 2006, da han forlod deres dengang fælles hus lidt uden for Melbourne i Australien, efter et kæmpe skænderi. Han kom aldrig tilbage.
Han efterlod Sandie Gillette og deres to sønner, Ethan og Charlie på dengang fire og to år. Den sidste ting hun hørte under skænderiet var hoveddøren, der smækkede bag ham.
Siden har Russell Jenkin været efterlyst i offentligheden og hos politiet. Han var på listen over officielt savnede personer uden nogen livstegn. Indtil for nylig en dag i begyndelsen af året, hvor det usædvanlige sammentræf fandt sted.
»Jeg har altid troet på, at han var derude et sted. Men det var noget af et chok, da jeg så ham. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal bekrive det, men jeg blev lamslået,« siger Sandie Gillette til news.com.au.
Den 44-årige australier var sammen med den ældste søn Ethan, som i dag er 15 år gammel, og sin datter, som hun har fra et andet forhold.
Sandie Gillette husker tydeligt dagen. Det var den 27. januar ved shoppingcentret 'Caloundre Stockland' på den australske østkyst. Få meter fra dem fik hun øje på ham og sagde straks til sin søn: 'Det er Russel derovre'.
I første omgang troede sønnen ikke på hende. Men de satte sig ind i bilen og tjekkede ham ud på internettet over savnede personer. Og den var god nok. Det var ham.
Russell fik også øje på Sandie Gillette og hendes børn inde i bilen, og de kiggede længe på hinanden.
»Vi var meget tæt på hinanden, og vi blev ved med at stirre på hinanden. Vi ved ikke, om han genkendte os, men vi genkendte bestemt ham,« siger Sandie Gillette.
Selv da Sandie Gillette efter et stykke tid valgte at køre væk fra parkeringspladsen, stirrede Russell stadig efter dem. Men nu fortryder hun én ting.
»Jeg ville ønske, at jeg havde sagt noget. Men på den anden side anede jeg ikke, hvad jeg skulle sige. Der er gået så lang tid, og livet kan ændre sig,« siger hun.
Hun deler sin historie nu, fordi hun ønsker for hende og børnene at vide, hvordan Russell har det den dag i dag.
»Jeg forventer ikke, at han kommer tilbage i billedet, men jeg vil gerne vide, at han er okay,« siger Sandie Russell.
Derfor er hendes håb, at Russell melder sig på politistationen og bekræfter, at han har det godt. Hun er ikke længere vred over det, der skete for ti år siden.
»Jeg tænker, at jeg bliver nødt til at komme mig over det her. Der var en masse følelser, men jeg skal videre- For min egen og drengenes skyld.«
