Se Twitter-billederne der kan koste hende jobbet

Pas på, hvad du lægger på de sociale medier. Det har den 23-årige matematiklærer Carly McKinney fra Colorado erfaret efter at have lagt halvnøgne billeder og joket om at ryge hash på sin Twitter-profil. Nu er hun blevet suspenderet fra sit job.

Det sker, efter hun over for lokalt TV har indrømmet, at hun oprettede sin Twitter-profil 'CarlyCrunkBear' med hjælp fra en ven, skriver Daily Mail.

Carly McKinney 1


På profilen kan man bl.a. finde tweets som:

- Naked. Wet. Stoned (Nøgen. Våd. Skæv.,red.)

og

- Watching a drug bust go down in the parking lot. It's funny cuz I have weed in my car in the staff parking lot (Overværer en narkorazzia på parkeringspladsen. Det er sjovt, fordi jeg har hash i min bil på medarbejderparkeringen, red.)

Andre beskeder antyder, at hun var skæv, mens hun gav karakterer til sine elever fra Overland High School i Aurora, Colorado, og at hun brugte mere tid på Twitter i stedet for at være produktiv i løbet af skoledagen.

Carly McKinney 1


Ud over de ret så idiotiske tweets har hun også delt flere billeder af sig selv. I den mere bizarre ende står hun på hænder, mens hun kun har trusser på. Et billede, som amerikanske DJ Diplo bl.a. brugte til at promovere sin nye single med, ifølge iDigital Times.

Den nyuddannede lærer og en ven fortalte, at Twitter-profilen var ment som en karikatur. Carly Mckinney sagde dog, at hun ikke var klar over nogle af de mere provokerende tweets, hendes ven lavede, og understregede, at hun aldrig har været i besiddelse af stoffer på skolens grund.

Skolen reagerede ved at at sige, at alle medarbejdere på skolen er trænet i brugen af sociale medier og er oplyst om, at de ikke skal poste noget online, som de ikke vil have ud i klasselokalet. Carly McKinney kan ikke vende tilbage til sit job, før det er blevet undersøgt, om hun virkelig har været i besiddelse af stoffer på skolen, hvilket er ulovligt i Colorado. Et billede, hvor hun ser ud til at hygge sig med en af de større cigaretter, taler måske ikke helt til Carlys fordel.

Carly McKinney 1


Efterfølgende har McKinney dog taget hele situationen i stiv arm og med en god portion selvironi. Som hun selv skriver det på Twitter:

- I need a reality show with this drama (Jeg burde have et reality show oven på alt det drama, red.)