Apples produkter er meget populære, men to kinesiske mænd gik måske til ekstremerne i jagten på deres drømme-smartphone.

Der kommer mange spøjse historier fra Asien, og denne her er går i hvert fald også under den kategori. Der virker i hvert fald til, at hovedpersonerne i denne historie har taget ordsproget 'det ville jeg give min højre arm for' lidt for bogstaveligt.

To unge kinesiske mænd fra Yangzhou i Jiangsu-provinsen hungrede angiveligt så meget efter at få fingrene i den nye iPhone 6s, at de forsøgte at sælge deres nyre illegalt for at finansiere købet. Det citerer China Daily - Modern Express for.

De fandt tilsyneladende frem til en illegal organsælger via internettet, hvorefter de aftalte at blive undersøgt på et hospital i Nanjing 12. september. Men personen, som de aftalte mødet med, dukkede aldrig op. De to unge mænd Wu og Huang var skuffede, men efterfølgende droppede Wu idéen. Det gjorde den unge mands kammerat dog ikke. Wu kontaktede politiet i et sidste desperat forsøg på at stoppe vennen, men det fik Huang til løbe væk, og han er angiveligt ikke set siden.