Forskerne er overraskede over, at de ikke har fundet spor efter bebyggelser eller anden aktivitet i den vestsjællandske muld, hvor fortidens skatte dukker op i hobetal.

Måske var det slet ikke så usædvanligt at eje smykker og gå med fine brocher i middelalderen, som vi har troet.

Det kan være forklaringen på, at de fine genstande vælter frem af jorden ved fire byer på Sjælland, skriver museumsinspektør Trine Borake fra Museum Vestsjælland i en artikel på Videnskab.dk.

På fire detektorpladser ved henholdsvis Gudum, Sæby, Herslev og Særslev har forskerne fundet mellem 300 og 500 genstande.

Men arkæologerne kan ikke finde en sikker grund til at tro, at folk oftere gik med smykker eller ejede fine genstande i disse områder end andre steder.

Læs mere på Videnskab.dk: Fund fra 1.400 år gammel is overrasker forskerne

Der er dog også specielle forhold ved pladserne, som kan være med til at forklare de mange fund.

Særslev har flere tegn på, at der er blevet handlet omkring byen, og her har forskerne fundet særlig mange smykker, mønter og importgenstande.

Også Gudum har mange smykker, men der er tilsyneladende færre mønter og handelsgenstande.

Og ved Herslev er fundet færre smykker, men mere personligt udstyr.

Læs mere på Videnskab.dk: Se de vildeste nye fund fra bronzealderen

Fundene peger tilsammen på, at pladserne har haft forskellige funktioner.

Derfor kan de mange kostbare fund indikere, at overraskende mange mennesker i middelaldersamfundene havde adgang til flotte, forarbejdede smykker og andre fine genstande.

Måske skal arkæologerne derfor til at vænne sig til, at en flot, forgyldt broche fra middelalderen ikke er så usædvanlig, som man hidtil har troet.

Og dermed kan fundene måske også pille ved vores billede af forskellene på rig og fattig i middelaldersamfundene, skriver den danske museumsinspektør på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Dykkere finder verdens største undervandsgrotte i Mexico

Willerslev finder hidtil ukendte ur-indianere

Arkæologiske fund set fra luften