Abul Bajandar fra Bangladesh har fået sin første af flere oprationer, der skal gøre hans hænder og fødder normale igen.

De seneste 10 år har været mere end almindeligt besværlige for den 26-årige Abul Bajandar fra Bangladesh.

En speciel og sjælden sygdom, der fremkalder trælignende vorter, har hærget hans voksenliv og gjort alting mere og mere besværligt. Til sidst har han intet kunne gøre på egen hånd. Det skriver CNN.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Abir Abdullah
Vis mere

Abul Bajandar lider af sygdommen ’epidermodysplasia verruciformis’, der er en genetisk hudsygdom, der giver ukontrollerbare vorter, hvis udseende minder om træ.

’Træmanden’, som Abul Bajandar bliver kaldt i medierne, kunne i januar begynde at se frem til, at han kunne opereres for sin sygdom.

Dr. Samanta Lal Sen, der står for operationerne, opdagede Abul Bajandar, da han blev kendt gennem de lokale medier. Han fik bragt ’Træmanden’ til hovedstaden Dhaka, og siden hen har den bangladeshiske regering valgt at dække operationernes udgifter.

Fredag blev den første af en række operationer, der forventes at forløbe over seks måneder til et år, udført. Og det var med stor succes.

»Vi har fjernet størstedelen fra hans højre hånd. Nu skal den trimmes yderligere om et par uger. Så har vi hans venstre hånd og hans fødder, inden der skal foretages hudtransplantationer,« siger Samanta Lal Sen til CNN, der har fulgt Abul Bajandar før, under og efter den første operation.

I alt er et hold af ni læger tildelt opgaven at gøre ’Træmandens’ hænder normale igen. Vorterne bliver fjernet lag for lag ved hjælp af en laserbrænder, hvor de skal undgå at brænder Abul Bajandars nerver.

Den 25-årige patient er ovenud lykkelig for, at han kan se frem til et mere eller mindre normalt liv i fremtiden.

Til det amerikanske medie fortæller han, at det er for godt til at være sandt, at en fattig fyr som ham får denne hjælp. Efter operationen skulle han efter sigende have været meget tilfreds med resultatet.

Foto: Abir Abdullah
Vis mere
Foto: Abir Abdullah
Vis mere
Foto: Munir Uz Zaman
Vis mere