Videnskaben har i årevis grublet over, hvorfor i alverden vi svinger med vores arme, når vi går. Nu mener en hollands-amerikansk forskertrio at have løst gåden.
Hvorfor i alverden bruger vi energi på at svinge med vores arme, når vi går? Det spørgsmål har gennem årene undret videnskaben. Det koster kræfter i skuldrene, og det kræver at vi bruger vores energi på det og i sidste ende skal have mere mad. Alt i alt lader det altså til at være en dårlig vane, og flere eksperter har da også gennem årene gættet på, at det er et levn fra vores tid som firbenede væsener, der hænger ved uden at tjene noget formål. Ligesom blindtarmen gør det.Men biomedicinske forskere på University of Michigan mener nu at have løst gåden. Ved at bygge en mekanisk model til at studere fænomenet på og ved at anvende 10 forsøgspersoner nåede de frem til, at det faktisk koster flere kræfter at holde armene i ro, mens man går.
Blandt andet fordi, at man forhindrer kroppen i at bruge energi på at bevæge sig op og ned, hvis man svinger armene. Holder man armene i ro, stiger denne op-ned-bevægelse med 63 procent. Desuden koster det i sig selv mere energi at holde armene stille end at bevæge dem, fandt forskerne frem til.
Hvis man bevæger sig med et armsving modsat det normale, så venstre arm følger venstre ben og højre arm det højre, så sparer man på skuldermusklerne. Sammenlagt kræver denne bevægelse dog mere energi end det "normale sving".
Derfor opfordrer forskerne os til bare at svinge løs, ganske som vi plejer.
- At svinge med armene er altså i højere grad en integreret del af den menneskelige gangs energiøkonomi, end det er et levn fra vores fortidige bevægelsesbehov, som blot kan vælges fra, skriver forskerne om deres resultater, som offentliggøres i tidsskriftet Proceedings of the Royal Society B.
/ritzau/AFP
