Hvert år kan man se køer danse vildt rundt, når de kommer fra staldens mørke og ud i forårets lys. Dansk forsker forklarer, hvordan det hænger sammen.
Af Videnskab.dkEfter vintermørkets kulde kommer forårets lysegrønne herlighed. Blomstrende træer, bare fødder, forelskelser, masser af helligdage og duften af grillet kød siver langsomt, men sikkert ind i vores humør. Følelsen af opstemthed gælder ikke bare mennesker, men åbenbart også køer, skriver Videnskab.dk
Når foråret kommer, bliver de sluppet ud i friheden på græsset efter at have tilbragt vinteren i stalden, der beskytter dem mod vind og vejr.
Og når køerne vælter ud i foråret, danser de vildt rundt. Men hvordan kan det egentlig være?
Den vigtigste grund til køernes kådhed er de nye omgivelser. Det forklarer Lene Munksgaard, der forsker i malkekvægs adfærd ved Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.
Der er nemlig stor forskel på vintertiden i stalden og forårstiden på græsset.
- Når køerne kommer ud på græs, har de jo en langt større bevægelsesfrihed end de har inde i stalden. De større græsarealer får dem ganske simpelt til at bevæge sig mere, siger Lene Munksgaard til Videnskab.dk.
- Derudover er underlaget inde i stalden er tit mere glat og hårdt, så køerne tøver mere med at bevæge sig for voldsomt rundt. Når så de kommer ud på græsmarken, har de pludselig et underlag, hvor de typisk kan bevæge sig noget mere sikkert.
Lene Munksgaard forklarer, at alle ko-racer har det med at danse, når de kommer på græs første gang.
Men ligesom der er forskel på mennesker, er der også forskel på køer. Hvis køernes forårsiver hænger så meget sammen med et bedre underlag og mere bevægelsesfrihed, er det måske nærliggende at drage denne konklusion: De køer, der danser mest, når de bliver sluppet ud i foråret, er også de køer, som har mest brug for det. Med andre ord: de mest dansende køer er også de køer, der har haft den mindste bevægelsesfrihed og det værste underlag inde i staldene. Omvendt gælder det, at køer, som danser knap så meget, har haft mere bevægelsesfrihed og bedre underlag inde i stalden. Eller hvad? Læs også på Videnskab.dk: Hør delfiner tale med næsen http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/hor-delfiner-tale-med-naesen
Men så let kan man ikke stille det op, mener Lene Munksgaard. Kodansen er nemlig ikke bare et glædesudbrud, men kan også være et tegn på frygt: »Det er ikke sådan, at de køer, der danser mest, har haft det værre inde i staldene. Selvom bevægelsesfriheden og underlaget forklarer en del, så er der også andre faktorer, der spiller ind.« »Hvis de køer, der bliver lukket ud, kender hinanden i forvejen, vil de ofte løbe mindre rundt. Derimod vil de løbe mere, når de er blandt fremmede. Det skyldes, at der også kan være en frygtreaktion forbundet med fænomenet. Køerne bliver skræmte, når så mange andre fremmede køer løber rundt om dem.« »Men allerede efter få dage går køerne som regel stille og roligt ud fra stalden,« siger Lene Munksgaard.
