Du kender det. Du står i bruseren om morgenen, inden du skal på arbejde, eller om aftenen efter en lang dag. Du skal have et varmt bad for at slappe af eller få gang i kroppen. Men så med et, har du lige pludselig et koldt, klamt og ubehageligt badeforhæng klæbende til bagdelen, benene eller et helt tredje sted på kroppen.

Det er en lettere ubehagelig oplevelse, hvor badeforhænget stille og roligt har sneget sig ind på dig, indtil det til sidst giver en af dine kropsdele et ulækkert og koldt kram. Og kortvarigt forstyrrer dit skønne øjeblik i under bruseren.

Det er et af den slags 1. verdensproblemer, som rigtig mange af os kender til, men som meget få af os kender forklaringen på.

Så hvorfor er det, at vores badeforhæng sniger sig ind på os, når vi tager et varmt brusebad?

Det er der faktisk flere potentielle forklaringer på. Og måske arbejder de sammen for at få badeforhænget til at bevæge sig ind i badet, hvor vi står.

Tre teorier konkurrerer
Den første teori, som man kan læse om flere steder ved en simpel Google-søgning, skyldes ganske enkelt det varme vand, som kommer ud af bruseren. Det varme vand gør, at luften inden i badet opvarmes, og så stiger den varme luft opad. Det betyder, at der bliver skabt et undertryk i badet. Og så sniger badeforhænget sig ind mod dig. Den teori er kendt som Buoyancy-teorien.

Men det er langt fra den eneste potentielle forklaring på fænomenet.

Tidligere har en anden teori i forhold til det knap så dramatiske 1. verdensproblem haft en del tilhængere.

Det drejer sig om Bernoulli-princippet, der lettere forsimplet siger, at vand og luft, der accelereres, mister tryk. Så når vandet kommer ud af bruseren i høj fart, så betyder det et fald i tryk i luften i brusekabinen, og derved suges badeforhænget ind mod dig og din bare krop.

Artiklen fortsætter under billedet

Tre forskellige teorier forsøger at give en forklaring på badeforhængets rejse.
Tre forskellige teorier forsøger at give en forklaring på badeforhængets rejse. Foto: Photographer: Bernd Juergens
Vis mere

Ph.d. i bad hos svigermor
I 2001 kom der så endnu et potentielt løsningsforslag. Det krævede en mand med en ph.d. og en ganske muskelstærk computer.

Manden var professor David Schmidt, der ved et besøg hos svigermor havde opdaget, at han blev angrebet af badeforhænget, da han tog et varmt brusebad.

Herefter satte professor Schmidt, der normalt arbejder med vand- og væskesprøjt, i den forstand, at han beskæftiger sig forbrændingsmotorer og deres indtag af brændstof, sig for at undersøge fænomenet nærmere.

Han brugte en stærk computer til at opbygge en model af svigermors baderum, og så satte han den til at regne i to uger. Og det kom der et ganske interessant svar ud af.

Dråber skaber miniorkan og teori vinder IG Nobelpris
Computerens udregninger viste nemlig, at dråberne fra bruseren overførte energi til luften i bruserummet, der begyndte at rotere som en slags miniorkan, som vender på siden.

Og som det er tilfældet med en orkans øje, så opstår der også i bruserrummet et lavtryk, der hvor ’øjet’ befinder sig. Og så suges bruseforhænget ind mod personen i badet.

Den opdagelse vandt professor Schmidt en IG Nobelpris i fysik for.

En IG Nobelpris uddeles til forskere, der har brugt tid og penge på at finde frem til løsninger eller forklaringer på det, man kan kalde, mindre vigtige ting.

Blandt andet er der tidligere vundet IG Nobelpriser for delvist at afkoge et æg, at finde ud af at, at næsten alle pattedyr tømmer deres blære på 21 sekunder (plus/minus 13 sekunder) og for at finde ud af, at stort set alle menneskesprog har ordet ’huh’ – og for ikke at vide hvorfor.

Sådan løser du problemet - doh
I skrivelsen, om hvorfor professor Schmidt vandt IG Nobelprisen i fysik i 2001, stod der, at han ’delvist havde løst spørgsmålet om, hvorfor et badeforhæng bevæger sig indad’.

Og her er ordet ’delvist’ væsentlig. For professor Schmidts forklaring menes ikke nødvendigvis at være den eneste. Og måske bidrager alle tre ovenstående effekter på badeforhængets indadgående rejse.

Men hvad kan du så gøre for at løse problemet med det bevægelige og klæbrige badeforhæng?

Det har professor Schmidt også givet en forklaring på. Og den er ganske simpel.

Hvis du erstatter dit badeforhæng med en brusedør, et tungere badeforhæng eller slet ikke har et badeforhæng, så afhjælper du problemet.

Men som New York Times i en artikel om opdagelsen så smukt beskriver, så kunne de fleste af os – også dem uden en ph.d. – nok regne den ud.