Der findes brevduer, og nu findes der tilsyneladende også drugs-duer. Den folkekære due Narco Paloma blevet taget i at smugle stoffer. Nu er den arresteret, men på sociale medier kører en kammpagne for at få duen løsladt.

Det skriver mediet The Tico Times.

Det var årvågent personale i La Reforma-fængslet i det mellemamerikanske land Costa Rica, som fangede Narco Paloma midt i dens kriminelle handling. Fuglen er nu bag tremmer, men på de sociale medier beder folk til, at duen bliver løsladt.

Duen havde 14 gram kokain og 14 gram marijuana på sig i en lille pose, som den var blevet påmonteret på kroppen.

Læs også:

»Der blev observeret en bule på fuglen, og derfor fangede fængselspersonalet fuglen. De kunne konstatere, at den havde en pose med stoffer på sig,« siger fængslets direktør Paul Bertozzi.

Læs også:

udstoppede dyr1

Myndighederne har ikke ladet Narco Palomas ugerning passere uden konsekvenser. Fuglen afsoner nu 40 dage bag lås og slå.

På de sociale medier kører der en kampagne for at få duen løsladt. Under hashtagget #freenarcopaloma - 'løslad Narco Paloma' - opfordres myndighederne til at løslade den stakkels due.

Ronal Sibaja, der er fugle-ekspert i Zoo Avie, fortæller, at duen ikke kan løslades, og den vil forblive i fangeskab.