Så skulle det være på plads.

En række økonomer fra University of Edinburgh i Skotland har sat sig for at undersøge en lidt ældre myte - hvilket barn i søskendeflokken er egentlig den klogeste?

Økonomernes forskning viser, at der er tegn på, at det er den ældste i en gruppe søskende, der er den klogeste.

Det skriver Daily Mail.

University of Edinburgh havde fulgt knap 5.000 børn fra før fødslen til 14 års-alderen, hvor de havde studeret familiens baggrund og økonomiske situation. Her blev de hver andet år testet i forskellige typer læsning og billedgenkendelse.

Forskningen afslørede blandt andet, at de førstefødte børn får mere opmærksomhed af forældrene i de tidlige år. Eksempelvis mister forældrene engagementet til at lege, spille musik og læse for de yngre børn

Derudover viser statistikken, at de ældste søskende typisk bliver bedre uddannet og får en højere løn senere hen i livet.

Mødrene har desuden en tendens til at 'satse' mere under sin graviditet, når de bliver gravide for anden, tredje, fjerde gang og så videre. Det måler sig blandt andet i deres lyst til at ryge eller drikke under graviditeten, som er lavere for førstegangsfødende.

I samme artikel bliver der samtidigt nævnt forskning fra univesitetet i Leipzig i Tyskland. Den forskning viser, at storesøstre har en større chance for at være overvægtige end deres lillesøstre.