Robotter og dødelige, menneskeskabte vira er blandt de ricisi, der truer jordens undergang.

Det forudser en gruppe forskere bag rapporten Global Catastrophic Risks. Det kan lyde som en sciencefiction-film, og det er behæftet med usikkerhed, men forskerholdet fra Oxford Univsersitet har regnet på, hvad risikoen er, for at forskellige typer af farer kan udradere 10 procent eller mere af menneskeheden.

Det skriver britiske Mirror.

»Der er nogle faktorer i horisonten, der nok ikke sker i løbet af de næste par år, men faktisk kan ske, som fuldstændig kan ændre verden og gøre det på fuldstændig katastrofisk vis,« siger direktøren på instituttet Global Priorities Project Sebastian Farquhar.

I de næste fem år er asteroider, vulkanudbrud og ukendte farer de største trusler mod menneskeheden ifølge forskerne.

»Historien viser os, at mange af disse farer er mere sandsynlige end vi intuitivt går og tror,« siger han.

For eksempel henviser han til, at den spanske syge og pesten tog livet af millioner af mennesker.

»Der er virkelig ingen grund til at tro, at menneskeheden er den den ypperste skabning i universet eller det bedst mulige for verden,« siger han.

På længere sigt er det dog kunstig intelligens, der virkelig truer os sammen med voldsomme klimaforandringer, atomkrig og pandemier.

»Det virker sandsynligt, at nogle former for kunstig intelligens på et tidspunkt i fremtiden systematisk vil kunne udkonkurrere mennesker os på en række områder,« siger Sebastian Farquhar.

Han forklarer, at det ikke har noget at gøre med, at disse former for robotter eller systemer vil hade mennesker, men blot at det vil blive en meget kraftfuld magt.

På længere sigt vil den allerstørste trussel mod menneskeheden være menneskeskabte pandemier og atomkrig, forudser forskerne. Og det skyldes, at det er meget svært som enkeltperson at få fat i sygdomsfremkaldende bakterier nu, men at det vil blive nemmere i fremtiden.

Den hemmelige atombunker - 2

»Hvad vi bør bekymre os om er, at i fremtiden bliver det meget nemmere og billigere at lave disse ting nærmest på gør det selv-maner eller at bestille dele til at fremstille eksempelvis en koppevirus med på internettet,« siger direktøren.

Han mener, at verdens ledere og sundhedsmyndigheder tager alt for let på truslerne, og at vi i langt højere grad bør forberede os på de farer, som rapporten fastslår kan udgøre en alvorlig risiko for os mennesker.

»Rapporten understreger behovet for at forbedre forebyggelsen af pandemier og forbedre sundhedsystemer og forske mere i de mulige ricisi, som kunstig intelligens og bioteknologi udgør og blive ved med at nedruste amtomvåbene,« slutter han.