Er der en flue i din drink?

Så er det altså ikke helt lige meget, om det er en han-flue eller en hun-flue, skriver newscientist.com ifølge Videnskab.dk: https://videnskab.dk/naturvidenskab/bzz-en-hunflue-i-drinken-kan-oedelaegge-smagen

Er fluen af hankøn, så kan du trygt drikke videre, men er fluen af hunkøn, så er din drink sandsynligvis ødelagt.

Det er konklusion bag et nyt forsøg foretaget af to svenske forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet i Uppsala.

Læs mere på Videnskab.dk: Hun-bananfluer nikker hinanden skaller efter sex

De to forskere Peter Witzgall og Paul Becher, henholdsvis professor og lektor i kemisk økologi ved Sveriges Landbrugsuniversitet, undrede sig over en historie blandt vinkendere; at en flue i et glas vin kunne ændre smagen fuldstændig.

De havde dog en ide om, hvad det kunne skyldes.

Hunfluer producerer nemlig kemiske signalstoffer kaldet feromoner til at tiltrække hanfluer, og det kunne måske være det, der spillede ind.

For at undersøge det inviterede de otte anerkendte vinkendere til at smage på vin- og vand, der havde haft besøg af en hunflue, en hanflue eller ingen flue overhovedet.

Her var det enstemmigt blandt vinkenderne, at glassene, der havde haft en hunflue og dermed feromoner i det, havde en meget mere intens smag og lugt.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor flyver fluerne i et kantet mønster?

Forskerne testede yderligere, i hvilken grad feromoner påvirkede vinen, og her viste det sig, at bare et nanogram feromoner var nok til at gøre vinen »udrikkelig« for vinkenderne.

Det er på trods af, at vi mennesker kun kan lugte, men ikke smage feromoner - men som bekendt er smags- og duftesansen så godt som uadskillelige.

»Det er interessant, at både fluer og mennesker er særlig sarte over for det samme stof,« fortæller Paul Becher til newscientist.com om forsøget.

Andre artikler på Videnskab.dk

Sådan undgår fluerne dit slag med avisen

Din øl indeholder hundredvis af (sunde) insekter

Hvorfor går tiden hurtigere, når man bliver ældre?