Dette hvide og blå kvindeansigt er ved at lægge internettet ned.

En optisk illusion er begyndt at hitte på nettet verden over.

Kan du se kvinden til højre?
Kan du se kvinden til højre?
Vis mere

Prøv at kigge på den lille hvide prik midt på negativet af kvindeansigtet til venstre. Fokuser på den i 15 sekunder. Kig så over på det hvide felt til højre. Kan du se noget?

Det nærmest dæmoniske billede bliver pludselig forvandlet til et farvefoto af en smuk og smilende, ung brunette. Mange kan se det, men ikke alle.

Denne optiske illusion er kendt som et 'negativt efterbillede', som forårsages af celler placeret i øjnene, kaldet ganglieceller, som sender beskeder til hjernen ved at kode - eller identificere - farverne via de primære farver.

Læs også:

»Koden til alle de nuancer, vi kan opleve i lysspektret, bliver kanaliseret fra bagsiden af øjet til hjernen via tre forskellige neuronkanaler,« siger Dr. Juno Kim fra universitetet i New South Wales' School of Optometry and Vision Science til Daily Mail Australia.

De tre neuronkanaler er: sort/hvid, rød/grøn og blå/gul, og med dem kan vi indkode alle de farvenuancer, vi støder på.

»Hvis du for eksempel ser på noget, der er gult, i lang tid, stimulerer du de celler, som er positivt følsomme overfor farven gul, det vil sige den gule og blå kanal. Cellernes aktivitet forøges, men efter lidt tid falder aktiviteten igen grundet træthed i øjet,« forklarer Dr. Kim.

Læs også:

»Det fald i aktiviteten svækker den gule kode i dit øjet. Det får så koden for den modsatte farve i farvespektret, blå, til at blive stærkere. Så resultatet bliver, at du ser blå,« fortsætter han.

Så når du kigger på negativet af kvinden på billedet herover, bliver de celler i dine øjne, som identificerer farven blå, svækket, og det stimulerer de gule farvenuancer. Og det får øjet til at se mere naturlige hudfarver, da de jo er i gulige nuancer.

Tidligere har blandt andet billedet af kjolen her fået internettet til at gløde. Billedet blev et stort diskussionsemne, hvor flere mener at se kjolen som hvid og guld, mens andre sværger, at den er sort og blå.